Det bedste råd er et ordforråd
Det bedste råd du kan give dit barn er et ordforråd. Sådan siger de i hvert fald i den landsdækkende læsekampagne Ordet Fanger. Men hvad er et ordforråd? Hvorfor er det så vigtigt at give sit barn sådan et? Og hvad kan forældrene gøre? Vi har bedt Klara Korsgaard, der er centerleder i Nationalt Videncenter for Læsning, om at sætte nogle ord på det.
Af Henriette Romme Lund
Ordforråd = et forråd af ord
Et ordforråd er i store træk det ordet fortæller os: et forråd af ord. Altså at vi kender til mange forskellige ord og begreber. Det kan både være navneord som hat, kasket, hue osv. Udsagnsord som gå, slentre, løbe og forholdsord som uden for, i, på bag ved osv. Det er vigtigt at have et stort ordforråd, fordi det er barnets nøgle ind i skriftsproget.
Nøgle ind i skriftsproget
Børn bruger deres ordforråd til at få en forståelse af det de læser. Og jo større ordforrådet er, jo mere præcis bliver forståelsen. Når de eksempelvis ved hvad et cedertræ, et grantræ og et birketræ er, og ikke bare læser "træ" som jo er en overordnet men også noget udefinerbar hat for en vækst med grene og blade, så bliver deres forståelse af en tekst meget bedre.
10.000 ord i kufferten
Undersøgelser har vist, at et barn skal have 10.000 ord med i kufferten, når det starter i skolen. Det betyder faktisk, at det skal lære omtrent 5 nye ord hver eneste dag. Og nu skal forældrene altså ikke få sved på panden og tænke: hvordan i al verden når min lille pode på 5 måneder at lære alle de ord inden han eller hun er fyldt 6 år. Forældre skal ikke undervise deres barn. Børn lærer at tale ved at høre og tale. Det være sig med deres forældre, bedsteforældre, legekammerater, pædagoger osv. Så det sker helt naturligt og i samspil med omgivelserne.
Forældrene kan støtte ordforrådet i at vokse
Men forældre kan støtte ordforrådet i at vokse ved at vise
interesse for sproget.
Det kan være ved at give svar på det, børnene spørger om.
Hvem har ikke hørt en 3-årig sige: Hvad er det? til næsten
alt. Og hvis man ikke ved det så undersøg det sammen med
barnet. Det kan man gøre ved at slå op i bøger, på nettet eller ved
at spørge morfar-der-ved-alt. Pointen er, at man udforsker og
undersøger sproget sammen med barnet ved at gå på jagt efter
betydninger. Derigennem udvider man ordforrådet med nye ord.
Det gælder også når den et- eller to-årige ved morgenbordet
peger på mælken, syltetøjet eller osten, så sæt ord på: "ja, det er
mælken, værsågod" så barnet også lærer nye ord derigennem.
Det kan være i dagligdagen på vej til børnehave eller når I går
tur sammen, så er der også mange ting man kan tale om. Det kan være
kraner eller politibiler, det kan være blomster og træer, huse
eller dyr. Barnet skal nok sætte dagsordenen for samtalen ved at
pege på de ting der interesserer det.
Ved at tale og undersøge sproget sammen med sit lille barn lærer man det samtidig, at det er vigtigt at stille spørgsmål til de ord og ting man ikke kender. En spørgende og undersøgende tilgang er uendelig vigtig at tage det med sig op igennem hele skoletiden, det er den måde man lærer nyt på.
Ordforrådet skal udvikles hele livet
Nysgerrigheden overfor sproget skal vare ved hele livet. Det må ikke være sådan, at forældrene på første skoledag tænker, pyha så er vi i hus med de 10.000 ord, nu kan vi tage os en velfortjent pause.
Også som voksen skal man gå i kødet på de ord man ikke forstår. Nogle har måske en strategi med at hoppe over eller undgå de ord man ikke kender i en tekst. Men man får den mest præcise forståelse af en tekst ved at undersøge, hvad de betyder. Derfor må vi lære såvel vores børn som os selv at udvikle vores ordforråd livet igennem. Ellers går vi glip af meget.
Kildehenvendelse:
www.videnomlaesning.dk